Oplev den spændende verden af Nose Work
– En unik aktivitet for dig og din hund!
Er du klar til at udfordre din hund på en sjov og givende måde? Nose Work er en ny, spændende hundesport, der hurtigt vinder frem i Danmark. Det er ikke bare en aktivitet – det er en oplevelse, hvor din hund får mulighed for at bruge sine naturlige instinkter, samtidig med at den bliver mentalt og fysisk stimuleret. Uanset om din hund er ung, gammel, aktiv, rolig eller har nogle særlige udfordringer, vil den elske at blive udfordret i denne fantastiske sport.
Hvad er Nose Work?
Nose Work handler om at lære din hund at finde bestemte dufte, som er gemt i forskellige miljøer – både indendørs og udendørs, i beholdere og endda på køretøjer, hvis du ønsker at konkurrere. Hunden bruger sin naturlige lugtesans til at identificere og finde disse dufte, hvilket giver både mental stimulering og fysisk udfordring. Det er en sport, hvor hunden ikke konkurrerer mod andre, hvilket betyder, at du kan tilpasse sværhedsgraden til din hunds niveau og eventuelle skavanker.
En aktivitet for alle hunde
Nose Work kræver hverken dyrt udstyr eller avanceret træning – det handler om at udnytte hundens medfødte evne til at bruge sin lugtesans. Du lærer din hund at søge i forskellige miljøer, hvor duften kan være placeret i forskellige højder og sværhedsgrader. Dette giver hunden både mental og fysisk stimulering og er en fantastisk måde at holde din hund aktiv og glad. Uanset om din hund er en energisk hund, en seniorhund, eller en hund med usikkerhed eller reaktiv adfærd, er Nose Work en ideel aktivitet. Det hjælper også hunden med at opbygge selvtillid og lære at koncentrere sig om en opgave og vælge forstyrrelser fra. Derfor er Nose work rigtig godt for usikre og nervøse hunde.
En sport med oprindelse i USA
Nose Work har sine rødder i USA. Sporten blev oprindeligt udviklet, som en metode til at give internathunde den nødvendige mentale stimulering, som de manglede. Man fandt efterfølgende ud af, at det havde en positiv indvirkning på hundenes evne til at tilpasse sig i et nyt hjem. Aktiviteten har siden vokset sig til en aktivitet, som er i fortsat fremgang blandt andet i Danmark. Aktiviteten giver alle hunde mulighed for at udnytte deres naturlige søgeinstinkter på en sund måde. Den mentale udfordring, påvirker direkte hundens trivsel – både fysisk og psykisk.
Hvorfor vælge Nose Work?
Nose Work er den perfekte aktivitet for alle hunde, der har brug for mental udfordring. Alle hunde fortjener at opleve mere end de daglige gåture og hygge derhjemme! Aktiviteten er en sjov og let måde at aktivere din hund på, uanset om du træner til konkurrence eller blot ønsker at give din hund noget meningsfuldt at lave. Nose Work er for alle hunde og hundeejere, og det giver mulighed for at udfordre både hunden og ejer. Din hund vil elske dig for at tilbyde den denne aktivitet!
Nose Work er ikke kun en sport – den er også for den helt almindelige hundeejer og familiehunden, som ikke ønsker at konkurrere. Aktiviteten lærer din hund at problemløse og dette styrker din hunds selvtillid og giver den mod på at give sig i kast med sværere udfordringer eller ting den før har bekymret sig om. Uanset om du ønsker at deltage i konkurrence eller blot ønsker en sjov måde at aktivere din hund på, er Nose Work den perfekte aktivitet for dig og din hund.
20 minutters veltilrettelagt nose work giver en glad, træt hund, der lægger sig og slapper af.
Giv din hund værdi i livet
Da jeg valgte at blive Nose Work-instruktør, anede jeg ikke, hvor stor en indflydelse sporten ville gøre indtryk på mig og hvor stor indflydelse den har på hundes velbefindende og livskvalitet. Nose Work giver hundene så meget mere end blot træning – det giver den mental stimulering, øger dens selvtillid og gør den mere afbalanceret og rolig i hverdagen. Man kan ligefrem se hvor glad og stolt hver enkel hund bliver, når de løser en udfordring eller knækker koden. Det er en gave til familiehunden. Uanset om du har en energisk hund, en seniorhund eller en hund, der måske har nogle udfordringer, er Nose Work en aktivitet, der passer til alle.
Derudover så er Nose Work bare helt igennem fantastisk for hunde, der er usikre eller reaktive, da det hjælper dem med at finde ro og få en større sikkerhed i at begå sig. Det er også et effektivt værktøj til at arbejde med ting, hunden synes er svært – fx trapper, nye omgivelser, gå under eller rundt om ting eller andre udfordringer, der kan give ubehag eller angst. Gennem Nose Work lærer hunden at lukke af og koncentrere sig, hvilket hjælper den med at blive mere tryg i dagligdagen og i takt med hunden får større selvtillid, tør den afprøve mere og mere i dens eget tempo. Nose work er et positivt tiltag sideløbende med adfærdsregulerende og støttende behandling.
Tag skridtet – begynd at træne Nose Work med din hund
Som du kan læse, så er jeg kæmpe fortaler for Nose work, og jeg håber alle vil give deres hund mulighed for at få lov at træne lige netop dette.
Din hund vil elske dig for at starte til nose work!
Begynderhold
Begynderholdet er for dig, som er helt ny i Nose Work. Den eneste forudsætning der er her, er at du har en hund og kan holde en hundesnor.
Letøvet hold
For at starte på letøvet hold, skal din hund være på ren duft. Hvis du er på parret duft, så kontakt mig, så finder vi ud af hvilket hold dit niveau ca. passer på. Det kan være en jungle at finde ud af, da hundetrænere kalder deres hold forskellige ting og det vil derfor ikke nødvendigvis passe med en letøvet hos den ene hundetræner til en letøvet hos en anden hundetræner
Øvet hold
For dig som har trænet Nose Work et stykke tid og er på konkurrenceniveau.
Hvad er Nose Work
På de underliggende videoer kan du få et lille indblik i, hvad Nose Work er, og om det måske kunne være noget for dig.