Praktisk information
Møghund har fast adresse i Søften:
Kappa 14, Søften
8382 Hinnerup
Her er der eneundervisning, kropskontrol, hvalpehold, unghundehold og miljøtræning.
Bemærk at en del hold træner nær Præstemarkskolen i Søften, her sørger vi samtidig for at hjælpe med at holde skolens område pænt ved at samle skrald, snusposer og glasskår op.
Nose work og miljøhold har adresser rundt i Søften, Hinnerup og Aarhus N.
Huskeliste til holdtræning
- Fast halsbånd eller sele (kvælerhalsbånd er ikke tilladt!)
- Tæppe, dørmåtte med gummiside eller andet som hunden kan ligge på
- Vandskål og vand
- Snor/line på 2-3 m (helst 3 meter) - Flexliner er uhensigtsmæssige til træning Hvis du ikke har andet end flexline, så kontakt mig - Jeg har ekstra liner, som kan lånes.
- Belønningslegetøj/bold etc.
- Prutposer til hundens efterladenskaber
- Dækken til din hund, hvis det regner eller er koldt
- Mange, gode små godbidder - 3 forskellige slags fx pølse, roastbeef, kyllingepølser, kogt kylling, ost (lactosefri) osv. Ca. 0,5x0,5 cm i str. De skal være hurtigt og let at spise, så hunden ikke står og tygger for længe.
- Godbidstaske, mavetaske, godbidsbælte, store lommer, hvor du let kan tage godbidderne hurtigt op fra eller lignende. (se evt. udvalg under shoppen)
Afbud til træning
Hvis du bliver forhindret i at møde op, bedes du melde afbud på SMS til 60 22 59 39, eller sende en mail på moghund@outlook.com.
Der er intet krav om at begrunde dit afbud.
Er din hund syg, er du velkommen til at komme til træningen uden hund, hvor du kan gå med mig rundt og lytte til instruktionerne.
Før undervisningen
Hvis det er muligt, så kom i god tid, og lad din hund snuse lidt og lande på træningspladsen/området.
Din hund skal have gjort sig ren inden vi starter. Efterladenskaber SKAL altid samles op!
Din hund skal altid føres i snor, før, under og efter undervisningen, medmindre andet er aftalt med mig.
Er din hund syg, skal den ikke til træning. Så har den brug for at være derhjemme. Er du i tvivl, så skal du kontakte din dyrlæge og mig, inden du kommer til træning.
Du er meget velkommen til at komme og deltage som observatør, hvis din hund ikke kan komme til træning.
Tæver i løbetid er velkomne til træningen, du ska dog oplyse det, og holde dig til et område på pladsen.
Er du hanhundeejer, så har du et ansvar for at sørge for din hund ikke tisser op ad bygninger, skraldespande, borde-bænkesæt, skoleredskaber, biler etc.
Lad ikke din hund hilse på andre mennesker eller hunde, før der er en gensidig aftale om at hilse.
Hele familien er velkomne til at komme og kigge på undervisningen og deltage.
For hundens skyld skal I dog se på, om hunden kan kapere det. I bør ikke skiftes til at træne i en time, men det er ok at den ene træner den ene time og ugen efter er det den anden der træner.
Det andet forvirrer hunden.
Børn er velkomne, de må dog ikke forstyrrer de andre kursisters undervisning. Overvej om du skal træne på lidt længere afstand af de andre kursister.
Når du er til træning hos Møghund, bedes du overholde parkeringsreglerne i det offentlige rum, så der ikke bliver skabt farlige situationer.